Gå til indhold

Bekymret for lugtgener om sommeren?

Se her hvad du selv kan gøre, for at undgå lugtgener fra skraldespanden

Hvis du er bekymret for lugtgener i sommermånederne, kan du gøre brug af disse gode råd:

  • Dryp affaldet (især madaffald) godt af, inden du smider det ud, da væsken herfra både lugter og tiltrækker fluer
  • Sørg for, at din skraldepose er helt tæt, før du lægger den i din affaldsbeholder/skraldesæk udenfor.
  • Luk affaldsposen med knude og undgå at overfylde posen. Smid hellere flere mindre fyldte skraldeposer ud end færre fyldte.
  • Undgå, at skraldeposen går i stykker ved at lægge den forsigtigt i affaldsbeholderen frem for at smide den. På den måde sikrer du bedre, at affaldet ikke løber ud i affaldsbeholderen.
  • Placér din udendørs affaldsbeholder i skygge.
  • Luk låget på beholderen ordentligt.
  • Fór rummet til madaffald og restaffald med en pose.
  • Rengør løbende din affaldsbeholder med vand og sæbe, fx ved at lægge den ned og spule den med haveslangen. Det kan forebygge lugt og maddiker. Du kan også bruge husholdningssprit, der er en effektiv bakteriedræber.