Undgå legionella i din varmtvandsinstallation
I løbet af efteråret har der i medierne været fokus på, at bakterien legionella kan smitte gennem varmtvandsinstallationer og forårsage alvorlig lungebetændelse særligt blandt personer, der i forvejen er svækkede.
Tilstedeværelse af legionella i vandinstallationen har ikke noget at gøre med kvaliteten af det vand, vi leverer fra vandværket, men skal derimod knyttes til det varme vand ude hos forbrugeren. Legionella trives bedst ved temperaturer mellem 25-45oC. Ved temperaturer under 20oC, kan bakterierne ikke vokse, og når temperaturen overstiger 55oC dør bakterierne.
Man bliver smittet med legionella via lungerne. Legionella smitter ikke fra person til person men i stedet via små vanddråber (vandaerosoler), som er forurenet med legionella, og som fx opstår i forbindelse med brusebad.