Vand og Affald

Kom til bæredygtigt loppemarked den 9/12 i Odense

Det brugbare elektronik fra Frit Lejde kampagnen sælges på loppemarked i Odense den 9/12

I de to sidste uger af november har VA i samarbejde med SDU og TV2/Fyn haft fokus rettet mod de massive mængder af elektronik, der smides ud, selvom det stadig kan bruges.

Efter to succesfulde Frit Lejde arrangementer på Svendborg Genbrugsstation, hvor borgerne har haft mulighed for at donere deres brugte elektronik til videnskaben, bliver det funktionelle elektronik nu solgt på et bæredygtigt loppemarked i Odense den 9/12.

Sammenlagt blev der afleveret omkring 1600 elektroniske apparater på de fire genbrugsstationer (Svendborg, Fåborg, Assens og Odense), som deltog i kampagnen. Hele 80 % af de elektroniske apparater var stadig funktionelle. Denne svimlende procentdel er værd at tænke nærmere over, og det vil forskerne da også gøre, når de bruger deres viden fra Frit Lejde kampagnen til at forske videre inden for bæredygtighed og cirkulær økonomi. Hvordan kan man for eksempel påvirke producenterne til at lave elektroniske produkter, som i langt højere grad vil kunne repareres?

Hvis du interesserer dig for bæredygtighed og har lyst til at gøre en god handel, så kom til

Frit Lejdes Loppemarked søndag den 9/12 fra kl. 11-14, Snapindvej 21, 5200 Odense

Klik her for mere information om Frit Lejdes loppemarked, hvor du kan købe en bæredygtig julegave og samtidig få mere viden om direkte genbrug, bæredygtighed og cirkulær økonomi.