Formålet med skovrejsningsprojektet er bl.a. at beskytte grundvandet, da vi indvinder ca. 1/3 af vores drikkevand i området omkring Skovmølleværket i Skårup. Indtil videre er der erhvervet 114 ha landbrugsjord til projektet, og vi er nu nået så langt, at planlægningen af den nye skov skal til at gå i gang. Derfor inviterer vi til en spændende temadag om skovrejsningen. Alle interesserede er velkomne til at komme og bidrage med idéer og forslag til den nye skov.
Program:
Skåruphallen:
- Kaffe og rundstykke
- Velkomst ved Jakob Harrekilde Jensen, Naturstyrelsen Fyn
- Tale ved Jesper Kiel, Teknik- og Miljøudvalget, Svendborg Kommune
- Tale ved Karl Magnus Bidstrup, Vand og Affald
- Friluftsliv i skov - oplæg ved Frank Søndergaard Jensen, Københavns Universitet
- Præsentation af forundersøgelse og skitseplan ved Anni Borup, Naturstyrelsen
Workshop på skovrejsningsarealet:
- Fælles bus til og fra arealet. Ca. 2 km gåtur på harvet stubmark og juletræsareal.
- Frokost med sandwich og vand medtages til arealet
- Workshop i grupper. Bidrag med dine anbefalinger til indretningen af den nye skov.
- Afrunding kaffe/te. Herefter bus retur til Skåruphallen
Tid: Lørdag den 31. august kl. 9.45-15.45
Mødested: Skåruphallen, Åbyvejen 43, 5881 Skårup
Hvis du ønsker at deltage i temadagen, skal du tilmelde dig til fyn@nst.dk senest den 25. august.
Vel mødt😊