Gå til indhold

Elevprojekter og samarbejde med VA

Hvis skoleelever ønsker at lave projektarbejde om affald, spildevand eller drikkevand, hjælper vi meget gerne.

Vi er glade for at mærke interessen for de fokusområder, vi arbejder med hos Vand og Affald.
Vi lader os gerne interviewe og tager også gerne imod elever, der laver projektarbejde, på vores anlæg. 
Når projektgrupper ønsker at besøge os, vil vi dog gerne have, at elever, der arbejder med de samme fokusområder (affald, spildevand eller drikkevand) koordinerer besøget ud til os. Så kan vi tage imod en større gruppe ad gangen i stedet for, at vi skal afsætte tid til flere små grupper. På den måde kan vi bruge vores ressourcer bedst muligt.

I Vand og Affald er det primært vores skoletjeneste, som har kontakt til besøgende på vores anlæg. Derfor vil vi bede om, at det er skoletjenesten, som elever retter henvendelse til, når de laver projektarbejde inden for vores arbejdsområder.