Sikkert og gratis
E-boks er en sikker og gratis postboks, hvor du elektronisk kan modtage og opbevare indholdet fra dine rudekuverter. Du kan ikke sende post herfra.
Slip for besværet
Det betyder at du undgår, at kontoudtog, oversigter, lønsedler osv. hober sig op til bunker, der sjældent bliver arkiveret. Og at du nemt kan finde, hvad du skal bruge uden at skulle rode i bunker af papirer.
Vælg selv hvad du vil modtage
Næsten alle kommuner og en lang række af virksomheder er tilmeldt e-boks som afsendere. Blandt de tilmeldte afsendere kan du selv vælge, hvad du vil modtage. Din post arkiveres sikkert i din e-boks, og du bestemmer selv, hvordan den skal arkiveres.
Opbevar sikkert dine vigtige dokumenter
Du har også mulighed for at lægge dine egne vigtige dokumenter, for eksempel din dåbsattest, vielsesattest og lignende i din e-boks. Så ved du altid hvor de er uanset hvad der sker.
Hele livet
Din e-boks er tilknyttet dit CPR-nummer. Det betyder, at dine dokumenter bliver opbevaret hele livet, uanset om du flytter, skifter e-mailadresse eller andet.
E-boks er underlagt en meget restriktiv lovgivning med hensyn til brug af dit CPR-nummer, og du vil altid tydeligt blive gjort opmærksom på det, når det bliver brugt.
Sådan bliver du tilmeldt e-Boks
- klik ind på www.eboks.dk
- log på privat
- log ind med dit NEM ID
- vælg Tilmeld afsendere
- Søg efter Vand og Affald
- Vælg Vand og Affald
- Klik på Tilmeld