Gå til indhold

Vores renseanlæg og pumpestationer

Vi har 6 renseanlæg og en lang række pumpestationer. Pumpestationerne hjælper spildevandet fra husstandene og videre ud til renseanlæggene, hvor spildevandet bliver renset og ledt ud i havet.

Når du trækker ud i toilettet, vasker op og går i bad, løber spildevandet ud i afløbet og forsvinder, men hvor forsvinder det hen? 

Afløbet er kun første del af den lange rejse, spildevandet skal ud på, inden det igen kan blive en del af vandets evige kredsløb.

Sådan renses spildevandet på vores største renseanlæg 

Spildevandet fra Svendborg og opland, Drejø, Skarø og store dele af Tåsinge bliver pumpet til Egsmade Centralrenseanlæg (1). 

Spildevandsrensningen på renseanlægget inddeles i tre processer: mekanisk, kemisk og biologisk rensning.

Mekanisk rensning

Den mekaniske rensning er opdelt i to trin.

Først løber spildevandet igennem en rist, hvor de store ting (uopløst toiletpapir, vatpinde og andet affald) bliver frasorteret (2).

Dernæst ledes vandet videre til sand- og fedtfanget (3), hvor der blæses luft gennem spildevandet.

Det får fedt til at samle sig på overfladen og sand til at synke til bunds. 

Herfra kan vi fjerne fedtet og sandet fra spildevandet.

Risten fjerner det affald, der er nået igennem kloaksystemet og frem til renseanlægget

Kemisk rensning

Spildevandet tilsættes nu jern- eller aluminiumholdige kemikalier, som medfører, at fosfor fra bl.a. vaskemidler bliver tungtopløseligt og synker til bunds.

Biologisk rensning

I de store bassiner (4) foregår den biologiske rensning.

Her benytter vi os af bakterier, som sørger for, at fjerne den mængde fosfat, der er tilbage i spildevandet.

Desuden fjerner bakterierne næringsstoffet kvælstof (nitrat) ved at omdanne det til frit kvælstof, der frigives til atmosfæren (kan ses som små luftbobler på vandoverfladen).  

Der er to overordnede typer af bakterier i bassinerne, som står for fjernelsen af kvælstof.

Det er hhv. iltelskende ”aerobe” og iltskyende ”anaerobe” bakterier. For at tilgodese begge bakterietyper sker der skiftevis en iltning af spildevandet efterfulgt af en periode, hvor der ikke pumpes ilt i vandet.  

Den biologiske rensning foregår ved hjælp af bakterier 

Slam

På bunden af de store bassiner ligger en stor mængde slam. Det er det organiske stof i spildevandet, der er sunket til bunds. Bakterierne kan kun trives, hvis der er en stor mængde slam i bassinerne.  

Slammængden kan dog blive for stor, og en pumpe sørger for at pumpe overskudsslam til koncentreringstankene (5).

Her bliver slammet opkoncentreret og ledes efterfølgende ind til slampressen (6).

Slampressen har til formål at trykke så meget vand som muligt ud af slammet, så det til sidst minder om fugtig jord, der kan bruges som biogødning på markerne.

Inden biogødningen spredes på marken, foretages analyser for at sikre, at biogødningen lever op til de gældende kvalitetskrav.  

Vores udløbspumpestation (7) sørger for at pumpe det rensede spildevand ud gennem en 4,5 kilometer lang rørledning til Langelandssund, hvor det lukkes ud på 10 meters dybde. 

VA står for driften af seks renseanlæg og knap 500 pumpestationer. Derudover har vi 850 km kloakledninger, der leder spildevandet hen til renseanlæggene.