Du kan nu aflevere tekstilaffald til Genbrugsbilen og på genbrugsstationerne. Tekstilaffald er tekstiler, der er for dårlige til at blive genbrugt. Tekstilaffaldet skal afleveres i lukkede sække.

Tekstilaffald er f.eks.:
Tøj
Huer, vanter og halstørklæder
Strømper og undertøj
Sportstøj og badetøj
Sengelinned
Håndklæder
Gardiner
Plaider
Duge
Telte
Nej tak til dette i tekstilaffald:
Lædertøj og regntøj
Sko og støvler
Bælter og tasker
Voksduge
Gulvtæpper
Madrasser
Skumgummi
Dyner og puder
Tekstilerne må gerne være slidte, hullede eller plettede, da de bearbejdes til nye produkter.
Olietilsølede tekstiler, tekstiler med store malerpletter samt vådt eller jordslået tøj skal i "Småt rest" eller i rummet til "Restaffald" i din beholder.
Du kan aflevere tekstilaffald til Genbrugsbilen i klare sække eller de sække, som du kan få udleveret på Genbrugsstationen.

Har du rent, pænt og brugbart tøj eller sko, så aflever det i containeren til tøj eller til de velgørende organisationer.