Gå til indhold

Grundvandsbeskyttelse

Beskyttelse af grundvandet står højt på dagsordenen, og vi samarbejder med Svendborg Kommune og lokale interessenter om, hvad vi kan gøre for at beskytte vores værdifulde grundvand mod forurening fra bl.a. pesticider

Hvor kommer vandet fra

I Danmark baserer vi drikkevandsproduktionen på indvinding af grundvand. Grundvand dannes, når vand fra jordens overflade bevæger sig ned gennem de forskellige lag i undergrunden.

Grundvandet i Svendborg er omkring 40-50 år gammelt, og vi indvinder det fra grundvandsmagasiner i 10-50 meters dybde.

Det er karakteristisk for Svendborg og omegn, at undergrunden øverst er opbygget af et lerlag, hvorunder jord, sand og grus fordeler sig i forskellige niveauer.

Vandets årelange bevægelse ned gennem de forskellige jordlag er med til at rense vandet, men desværre finder vi også stadigt oftere spor fra sprøjtemidler i vores grundvand.

Vi er dybt afhængige af, at grundvandet beskyttes mod forurening, så vi kan sikre, at vi også i fremtiden har rent drikkevand i hanerne.

Hvordan behandler vi vandet

Grundvandet kan godt drikkes direkte fra jorden, men det dufter og smager specielt, så derfor kommer det en tur forbi et af vores seks vandværker inden, vi sender det videre til dig. 

På vandværkerne gennemgår det en simpel behandling, nemlig iltning og filtrering. Iltning fjerner uønskede gasser som svovlbrinte og metan, der er naturligt forekommende i grundvandet. Iltningen bevirker desuden, at jern og mangan bliver tungtopløseligt og lettere kan frafiltreres i sandfiltre, som vandet efterfølgende løber igennem.

Sandfiltrene er opbygget af filtergrus i forskellig størrelse og foruden frafiltreringen af jern og mangan, sker der også en bakteriel nedbrydning af ammonium i sandfiltrene.

Så er vandet klar til at blive sendt ud i vandhanerne.

Pesticider i vandet

Alle vandværker i Danmark tester rutinemæssigt vandet for blandt andet smag og duft, bakterier og grundstoffer, samt 39 forskellige pesticider eller nedbrydningsprodukter fra disse.

Desværre finder vi af og til pesticider og pesticidrester i vandet, også i Svendborg.

På Tåsinge har vi gennem en årrække være udfordret af stoffet BAM (2,6-dichlorbenzamid). Derfor løber vandet gennem et aktivt kulfilter, som fjerner stoffet, inden drikkevandet sendes ud til forbrugerne.

I løbet af de senere år er der kommet fokus på stoffer, som vi ikke har kendt til tidligere, og i efteråret 2017 fandt vi pesticidresten desphenyl-chloridazon i cirka halvdelen af vores boringer. De fundne mængder overstiger dog ikke den tilladte grænseværdi, som er sat til 0,1 mikrogram/liter. .

I sommeren 2018 lukkede vi en boring ved Skovmølleværket i Skårup, da en vandanalyse viste, at mængden af pesticidresten DMS (Dimethylsulfamid) i boringen oversteg grænseværdien på 0,1 mikrogram/liter. 

Mængden af DMS i afgangsvandet fra samtlige af vores vandværker lå inden for den tilladte grænseværdi.

I foråret 2019 blev samtlige kommuner i Danmark pålagt at analysere drikkevandet for pesticidresten CTA (Chlorothalonil-Amidsulfonsyre), som man heller ikke tidligere har testet for, og som bl.a. mistænkes for at kunne forårsage skader på arveanlæggene. Derfor er den tilladte grænseværdi for CTA 0,01 mikrogram/liter og dermed ti gange mindre end den generelle grænseværdi for indhold af pesticidrester i vores drikkevand.

Vi har ikke fundet tegn på CTA i vores aktive boringer, men i den lukkede boring ved Skovmølleværket blev stoffet fundet i en mængde på 0,13 mikrogram/liter.

I efteråret 2018 bad Svedborg Kommune os teste afgangsvandet fra vores seks vandværker for 419 nye stoffer, som man hidtil ikke har testet for. Analyseresultaterne viste heldigvis ingen tegn på tilstedeværelse af stofferne i afgangsvandet.

 

Hvad gør vi for at beskytte grundvandet

Vi har hver dag fokus på, hvordan vi sikrer vores grundvand mod forurening, så vi kan levere rent drikkevand - også til vores børn og børnebørn.

Udfordringerne med fund af pesticider i de danske grundvandsmagasiner vækker også genklang blandt politikerne, og i begyndelsen af 2019 vedtog Folketinget, at områder, der grænser op til drikkevandsboringerne, de såkaldte boringsnære beskyttelsesområder (BNBO’er), senest pr. 2022 skal udlægges som sprøjtefri zoner.

I foråret 2019 har vi igangsat en kortlægning af grundvandet i oplandet til Skovmølleværket i Skårup, som skal afdække mulighederne for at udvide grundvandsindvindingen med nye boringer.

Samtidig er vi i gang med at afdække den historiske arealanvendelse i området for at få et bedre overblik over kilderne til forurening.

Hvad kan du selv gøre

Du har også en rolle at spille, når det kommer til at sikre fremtidens drikkevand.

Et gram sprøjtegift kan forurene 10 millioner liter drikkevand, og ved at undgå sprøjtemidler i haven hjælper du med at passe på den blå guldgrube, som vi bor og lever ovenpå.

Du kan tilmelde din have som "giftfri have" eller få inspiration til at undgå sprøjtemidler på www.giftfri-have.dk.