Gå til indhold

Grundvandsbeskyttelse

Beskyttelse af grundvandet står højt på dagsordenen, og vi samarbejder med Svendborg Kommune og lokale interessenter om, hvad vi kan gøre for at beskytte vores værdifulde grundvand mod forurening fra bl.a. pesticider

Hvor kommer vandet fra

I Danmark baserer vi drikkevandsproduktionen på indvinding af grundvand. Grundvand dannes, når vand fra jordens overflade bevæger sig ned gennem de forskellige lag i undergrunden.

Grundvandet i Svendborg er omkring 40-50 år gammelt, og vi indvinder det fra grundvandsmagasiner i 10-50 meters dybde.

Det er karakteristisk for Svendborg og omegn, at undergrunden øverst er opbygget af et lerlag, hvorunder jord, sand og grus fordeler sig i forskellige niveauer.

Vandets årelange bevægelse ned gennem de forskellige jordlag er med til at rense vandet, men desværre finder vi også stadigt oftere spor fra sprøjtemidler i vores grundvand.

Vi er dybt afhængige af, at grundvandet beskyttes mod forurening, så vi kan sikre, at vi også i fremtiden har rent drikkevand i hanerne.

Hvordan behandler vi vandet

Grundvandet kan godt drikkes direkte fra jorden, men det dufter og smager specielt, så derfor kommer det en tur forbi et af vores fem vandværker inden, vi sender det videre til dig. 

På vandværkerne gennemgår grundvandet en simpel behandling, nemlig iltning og filtrering. Iltning fjerner uønskede gasser som svovlbrinte og metan, der er naturligt forekommende i grundvandet. Iltningen bevirker desuden, at jern og mangan bliver tungtopløseligt og lettere kan frafiltreres i sandfiltre, som vandet efterfølgende løber igennem.

Sandfiltrene er opbygget af filtergrus i forskellig størrelse og foruden frafiltreringen af jern og mangan, sker der også en bakteriel nedbrydning af ammonium i sandfiltrene.

Efter iltning og filtrering er vandet klar til at blive sendt ud i vandhanerne.

På et enkelt af vores vandværker, Landet Vandværk, finder vi desværre rester af nedbrydningsproduktet BAM i grundvandet. BAM stammer fra pesticider, der blev anvendt i perioden 1967-1997. For at rense grundvandet for BAM er det derfor nødvendigt, at vandet udover iltning og filtrering også løber gennem et kulfilter, inden det sendes ud til borgerne.

Miljøfremmede stoffer i vandet

Vi tester rutinemæssigt vandet for blandt andet smag, duft, bakterier og grundstoffer samt en række pesticider eller nedbrydningsprodukter fra disse. Dette gør vi, så vi kan sikre os, at kvaliteten af det drikkevand, vi sender ud til borgerne, lever op til gældende krav.

I løbet af de senere år er der kommet større fokus på at teste for miljøfremmede stoffer, som vi ikke har kendt til tidligere.

Aktuelle fund

På Tåsinge har vi gennem en årrække være udfordret af stoffet BAM (2,6-dichlorbenzamid), som stammer fra pesticider, der blev anvendt i perioden 1967-1997. Derfor løber vandet på Landets Vandværk gennem et aktivt kulfilter, som fjerner stoffet, inden drikkevandet sendes ud til forbrugerne.

Tilbage i 2017 fandt vi pesticidresten DPC (Desphenyl-chloridazon) i cirka halvdelen af vores boringer. Fundene overstiger dog ikke den tilladte grænseværdi, som er sat til 0,1 mikrogram/liter.

I 2018 måtte vi lukke en boring, der forsyner Skovmølleværket i Skårup, da en vandanalyse viste, at mængden af pesticidresten DMS (Dimethylsulfamid) i boringen oversteg grænseværdien på 0,1 mikrogram/liter. Koncentrationen af DMS i afgangsvandet fra samtlige af vores vandværker har hele tiden ligget inden for den tilladte grænseværdi. DMS er det nedbrydningsprodukt, som volder os de største problemer. DMS stammer fra pesticider, der har været anvendt til bekæmpelse af skimmelsvamp i frugt- og bæravl. Historisk set har netop produktion af bær og frugt været meget udbredt på vores kildepladser. Siden 2019 har vi samarbejdet med Region Syddanmark om opsporing af pesticidpunktkilder. Som et led i samarbejdet har vi bl.a. taget en masse vandprøver i oplandet til Skovmølleværket for at danne os et overblik over udbredelsen af forureningen. Vi har kortlagt den historiske arealanvendelse i området for at få et bedre kendskab til kilderne til forureningen, og vi har gjort en indsats for at opspore de punktkilder, der har forårsaget den høje DMS-koncentration i den boring, vi har taget ud af drift.

I forbindelse med Miljøstyrelsens landsdækkende massescreening af grundvand i 2020 fandt man stoffet TFA (Trifluoreddikesyre) i 89 % af de undersøgte grundvandsboringer. Når TFA er så udbredt i grundvandet skyldes det sandsynligvis, at kilden til forureningen bl.a. er kølemidler fra klimaanlæg, køleanlæg og varmepumper, som nedbrydes til TFA i atmosfæren og havner i grundvandet via nedbøren. TFA kan dog også være et nedbrydningsprodukt fra pesticider. I foråret 2021 analyserede vi drikkevandet for TFA på alle vores vandværker. På fire ud af vores fem vandværker, fandt vi ikke TFA i afgangsvandet, men desværre fandt vi et indhold af TFA på 0,4 mikrogram/liter i drikkevandet fra Landet Vandværk. Denne koncentration af TFA er dog under den fastsatte grænseværdi på 9 mikrogram/liter.

I juni 2021 skærpede Miljøstyrelsen grænseværdien for tilstedeværelse af flourstoffer (PFAS-stoffer) i drikkevandet. Denne nye og væsentligt lavere grænseværdi medførte, at en af indvindingsboringerne i Svendborg By indtil videre er taget ud af drift. Efter at laboratorierne har forfinet deres målemetode, har vi i oktober 2021 modtaget svar på nye analyser af drikkevandet. Analyserne viser, at enkelte af vores boringer har et lavt indhold af PFAS-stoffer, som dog ikke overskrider den nye og skærpede grænseværdi. Læs mere om PFAS hér.

Fortsat sikring af rent drikkevand

Vi analyserer løbende drikkevandet for at sikre, at det lever op til kvalitetskravene. Derudover har vi stort fokus på, hvordan vi kan sikre rent drikkevand i fremtiden. Det er blandt andet dette fokus, der ligger til grund for vores samarbejde med Region Syddanmark om opsporing af pesticidpunktkilder og for samarbejdsaftalen mellem VA, Svendborg Kommune og Naturstyrelsen om et stort skovrejsningsprojekt nordøst for Svendborg. Læs mere om skovrejsningsprojektet under fanen "Skovrejsning som grundvandsbeskyttelse".

Boringsnære beskyttelsesområder

Vi har hver dag fokus på, hvordan vi sikrer vores grundvand mod forurening, så vi kan levere rent drikkevand - også i fremtiden.

Udfordringerne med fund af pesticider i de danske grundvandsmagasiner vækker også genklang blandt politikerne, og Folketinget har vedtaget, at de såkaldte boringsnære beskyttelsesområder (BNBO’er), skal udlægges som sprøjtefri zoner inden udgangen af 2022. Indsatsen inden for BNBO'erne er målrettet erhvervsmæssig anvendelse af pesticider. I den kommende tid vil vi få sat gang i en dialog med de berørte lodsejere på de kildepladser, hvor der er behov for en indsats med henblik på at beskytte grundvandet mod forurening med pesticider.

 

Skovrejsning som grundvandsbeskyttelse

Skovrejsning fungerer som en effektiv beskyttelse af grundvandet. I skoven bliver der ikke sprøjtet og gødet, og derved fjernes risikoen for at forurene grundvandet med pesticider og nitrat.

Nogle af de grundvandsmagasiner, hvor Vand og Affald henter grundvandet fra, har vist sig at være sårbare over for forurening. Derfor er der behov for at gøre en særlig indsats for at beskytte grundvandet.

Området omkring vores vandværk, Skovmølleværket, som står for ca. 1/3 af VA’s samlede drikkevandsproduktion, har vist sig at være særligt sårbart over for forurening, og derfor har VA sammen med Svendborg Kommune og Naturstyrelsen indgået en samarbejdsaftale om et stort skovrejsningsprojekt, hvor håbet er, at man inden for en 20-årig periode kan få rejst 540 ha skov nordøst for Svendborg. Skovområdet skal være med til at beskytte Skovmølleværkets indvindingsområde og sikre, at vi også i fremtiden kan levere godt drikkevand til vores kunder.

Skovrejsningsprojektet er baseret på frivillighed forstået på den måde, at skovrejsningen kun kan blive realiseret, hvis lodsejere inden for det berørte område frivilligt vil sælge deres jord til projektet.

I januar 2021 blev skovrejsningsprojektet igangsat med en multifunktionel jordfordeling, som forventes afsluttet i løbet af 2022. Begrebet ”multifunktionel” henviser til, at skovrejsningsprojektet er et projekt med mange forskellige funktioner. Foruden at fungere som grundvandsbeskyttelse vil skovområdet også kunne binde CO2, øge biodiversiteten og skabe flere rekreative områder for borgerne.

Den multifunktionelle jordfordeling har til formål at erhverve mest mulig jord til skovrejsningsprojektet. Dette kan enten ske ved, at lodsejerne frivilligt sælger deres jord til projektet, eller ved at lodsejerne bliver tilbudt anden landbrugsjord i erstatning for den jord, de sælger.

Når der er købt jord, kan forvandlingen fra landbrugsjord til skov begynde.

Læs mere om skovrejsningsprojektet hér.

Hvad kan du selv gøre

Du har også en rolle at spille, når det kommer til at sikre fremtidens drikkevand.

Et gram sprøjtegift kan forurene 10 millioner liter drikkevand, og ved at undgå sprøjtemidler i haven hjælper du med at passe på den blå guldgrube, som vi bor og lever ovenpå.

Du kan tilmelde din have som "giftfri have" eller få inspiration til at undgå sprøjtemidler på www.giftfri-have.dk