I Danmark baserer vi drikkevandsproduktionen på indvinding af grundvand. Grundvand dannes, når vand fra jordens overflade bevæger sig ned gennem de forskellige lag i undergrunden.
Grundvandet i Svendborg er omkring 40-50 år gammelt, og vi indvinder det fra grundvandsmagasiner i 10-50 meters dybde.
Det er karakteristisk for Svendborg og omegn, at undergrunden øverst er opbygget af et lerlag, hvorunder jord, sand og grus fordeler sig i forskellige niveauer.
Vandets årelange bevægelse ned gennem de forskellige jordlag er med til at rense vandet, men desværre finder vi også stadigt oftere spor fra sprøjtemidler i vores grundvand.
Vi er dybt afhængige af, at grundvandet beskyttes mod forurening, så vi kan sikre, at vi også i fremtiden har rent drikkevand i hanerne.
Grundvandet kan godt drikkes direkte fra jorden, men det dufter og smager specielt, så derfor kommer det en tur forbi et af vores fem vandværker inden, vi sender det videre til dig.
På vandværkerne gennemgår grundvandet en simpel behandling, nemlig iltning og filtrering. Iltning fjerner uønskede gasser som svovlbrinte og metan, der er naturligt forekommende i grundvandet. Iltningen bevirker desuden, at jern og mangan bliver tungtopløseligt og lettere kan frafiltreres i sandfiltre, som vandet efterfølgende løber igennem.
Sandfiltrene er opbygget af filtergrus i forskellig størrelse og foruden frafiltreringen af jern og mangan, sker der også en bakteriel nedbrydning af ammonium i sandfiltrene.
Efter iltning og filtrering er vandet klar til at blive sendt ud i vandhanerne.
På et enkelt af vores vandværker, Landet Vandværk, finder vi desværre rester af nedbrydningsproduktet BAM i grundvandet. BAM stammer fra pesticider, der blev anvendt i perioden 1967-1997. For at rense grundvandet for BAM er det derfor nødvendigt, at vandet udover iltning og filtrering også løber gennem et kulfilter, inden det sendes ud til borgerne.
Vi tester rutinemæssigt vandet for blandt andet smag, duft, bakterier og grundstoffer samt en række pesticider eller nedbrydningsprodukter fra disse. Dette gør vi, så vi kan sikre os, at kvaliteten af det drikkevand, vi sender ud til borgerne, lever op til gældende krav.
I løbet af de senere år er der kommet større fokus på at teste for miljøfremmede stoffer, som vi ikke har kendt til tidligere.
Aktuelle fund
På Tåsinge har vi gennem en årrække være udfordret af stoffet BAM (2,6-dichlorbenzamid), som stammer fra pesticider, der blev anvendt i perioden 1967-1997. Derfor løber vandet på Landet Vandværk gennem et aktivt kulfilter, som fjerner stoffet, inden drikkevandet sendes ud til forbrugerne.
Tilbage i 2017 fandt vi pesticidresten DPC (Desphenyl-chloridazon) i cirka halvdelen af vores boringer. Fundene overstiger dog ikke den tilladte grænseværdi, som er sat til 0,1 mikrogram/liter.
På Skovmølleværket i Skårup er vi udfordret af pesticidresten DMS (Dimethylsulfamid), som stammer fra pesticider, der har været anvendt til bekæmpelse af skimmelsvamp i frugt- og bæravl. Historisk set har netop produktion af bær og frugt været meget udbredt på denne kildeplads. Siden 2019 har vi samarbejdet med Region Syddanmark om opsporing af pesticidpunktkilder. Som et led i samarbejdet har vi bl.a. taget en masse vandprøver i oplandet til Skovmølleværket for at danne os et overblik over udbredelsen af forureningen. Vi har kortlagt den historiske arealanvendelse i området for at få et bedre kendskab til kilderne til forureningen, og vi har gjort en indsats for at opspore de punktkilder, der har forårsaget den høje DMS-koncentration i nogle af de boringer, der forsyner Skovmølleværket. For at sikre os, at DMS-indholdet i drikkevandet ikke overskrider den gældende grænseværdi, blandes råvand fra boringer uden indhold af DMS med råvand fra boringer, der indeholder DMS. Det drikkevand, vi sender ud fra Skovmølleværket, har på intet tidspunkt overskredet den gældende grænseværdi for DMS på 0,1 mikrogram/liter.
I forbindelse med Miljøstyrelsens landsdækkende massescreening af grundvand i 2020 fandt man stoffet TFA (Trifluoreddikesyre) i 89 % af de undersøgte grundvandsboringer. Når TFA er så udbredt i grundvandet skyldes det sandsynligvis, at kilden til forureningen bl.a. er kølemidler fra klimaanlæg, køleanlæg og varmepumper, som nedbrydes til TFA i atmosfæren og havner i grundvandet via nedbøren. TFA kan dog også være et nedbrydningsprodukt fra pesticider. I foråret 2021 analyserede vi drikkevandet for TFA på alle vores vandværker. På fire ud af vores fem vandværker, fandt vi ikke TFA i afgangsvandet, men desværre fandt vi et indhold af TFA på 0,4 mikrogram/liter i drikkevandet fra Landet Vandværk. Denne koncentration af TFA er dog under den fastsatte grænseværdi på 9 mikrogram/liter.
Miljøstyrelsens årlige massescreening af grundvandet i 2021 viste tilstedeværelse af tre nye nedbrydningsprodukter fra sprøjtemidler: LM5 (Terbuthylazin-Metabolit SYN), LM6 (Terbuthylazin-Metabolit CGA) og R471811 (Chlorthalonil-Metabolit). Derfor er der nu krav om, at vi også tester for disse stoffer. Vi ser ingen spor af LM5 og LM6, men i drikkevandet fra Skovmølleværket, har vi fundet spor af R471811, som dog ligger under den tilladte grænseværdi på 0,1 mikrogram/liter.
Mange har efterhånden hørt om PFAS, som er en fælles betegnelse for flere tusinde menneskabte fluorstoffer, der er blevet brugt i mange forskellige produkter som fx tandtråd, regntøj og stegepander. PFAS er så svært nedbrydelige, at de har fået tilnavnet ”evighedskemikalier”. I dag er der krav om, at vi tester for 22 forskellige PFAS-stoffer. Fire af disse PFAS-stoffer er der særlige krav til, da summen af disse fire stoffer ikke må overskride 2 nanogram/liter. Summen af de øvrige PFAS-stoffer, vi tester for, må ikke overskride 0,1 mikrogram/liter. Desværre er vi ligesom mange andre vandforsyninger i Danmark udfordret af PFAS. Vi har fundet PFAS i tre af vores aktive bynære boringer, som forsyner Sørupværket. For at sikre os, at PFAS-indholdet i drikkevandet ikke overskrider den gældende grænseværdi, blandes råvand fra boringer uden indhold af PFAS med råvand fra de tre bynære boringer. Det drikkevand, vi sender ud fra Sørupværket, har på intet tidspunkt overskredet den gældende grænseværdi for PFAS.
Fortsat sikring af rent drikkevand
Vi analyserer løbende drikkevandet for at sikre, at det lever op til kvalitetskravene. Derudover har vi stort fokus på, hvordan vi kan sikre rent drikkevand i fremtiden. Det er blandt andet dette fokus, der ligger til grund for vores samarbejde med Region Syddanmark om opsporing af pesticidpunktkilder og for samarbejdsaftalen mellem VA, Svendborg Kommune og Naturstyrelsen om et stort skovrejsningsprojekt nordøst for Svendborg. Læs mere om skovrejsningsprojektet under fanen "Skovrejsning som grundvandsbeskyttelse".
Rent drikkevand er ikke en selvfølge. Det kræver en vedholdende og målrettet indsats at sikre drikkevand af høj kvalitet. Denne indsats omfatter i allerhøjeste grad beskyttelse af grundvandsressourcen, som produktionen af drikkevand er baseret på, og i VA’s strategi for grundvandsbeskyttelse kan du blive klogere på, hvad vi gør for at sikre rent drikkevand nu og i fremtiden.
Vores mål er at fastholde ”Bæredygtig produktion af drikkevand baseret på rent grundvand”, og i strategien fokuseres der først og fremmest på de forebyggende indsatser ift. grundvandsbeskyttelse.
Et vigtigt element i VA's strategi for grundvandsbeskyttelse er skovrejsning, der fungerer som en effektiv beskyttelse af grundvandet. I skoven bliver der ikke sprøjtet og gødet, og derved fjernes risikoen for at forurene grundvandet med pesticider og nitrat.
Nogle af de grundvandsmagasiner, hvor Vand og Affald henter grundvandet fra, har vist sig at være sårbare over for forurening. Derfor er der behov for at gøre en særlig indsats for at beskytte grundvandet.
Området omkring vores vandværk, Skovmølleværket, som står for ca. 1/3 af VA’s samlede drikkevandsproduktion, har vist sig at være særligt sårbart over for forurening, og derfor har VA sammen med Svendborg Kommune og Naturstyrelsen indgået en samarbejdsaftale om et stort skovrejsningsprojekt, hvor håbet er, at man inden for en 20-årig periode kan få rejst 540 ha skov nordøst for Svendborg. Skovområdet skal være med til at beskytte Skovmølleværkets indvindingsområde og sikre, at vi også i fremtiden kan levere godt drikkevand til vores kunder.
Skovrejsningsprojektet er baseret på frivillighed forstået på den måde, at skovrejsningen kun kan blive realiseret, hvis lodsejere inden for det berørte område frivilligt vil sælge deres jord til projektet.
I januar 2021 blev skovrejsningsprojektet igangsat med en multifunktionel jordfordeling, som blev afsluttet i foråret 2023. Begrebet ”multifunktionel” henviser til, at skovrejsningsprojektet er et projekt med mange forskellige funktioner. Foruden at fungere som grundvandsbeskyttelse vil skovområdet også kunne binde CO2, øge biodiversiteten og skabe flere rekreative områder for borgerne.
Jordfordelingen har til formål at erhverve mest mulig jord til skovrejsningsprojektet enten ved, at lodsejerne frivilligt sælger deres jord til projektet, eller ved at lodsejerne bliver tilbudt anden landbrugsjord i erstatning for den jord, de sælger.
Naturstyrelsen har indtil videre erhvervet 114 hektar jord til skovrejsning fordelt på to skove på hhv. 33 og 81 hektar. I tilknytning til den mindste af skovene vil Vand og Affald arbejde på at etablere nye indvindingsboringer. Efter sommerferien går Naturstyrelsen i gang med at lave forundersøgelser i området, så der kan udarbejdes planer for de enkelte skove.
Læs mere om skovrejsningsprojektet hér, hvor du også kan tilmelde dig nyhedsbrevet, hvis du ønsker at få tilsendt nyheder om skovrejsningsprojektet.
Rundt om alle vandboringer er der krav om at have udlagt en 25 meter-beskyttelseszone. Inden for 25 meter-zonen må der ikke anvendes pesticider, dyrkes og gødes til erhvervsmæssige og offentlige formål.
Derudover er der stort fokus på boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), som er nærområder til vandboringer, hvor grundvandet er særligt sårbart for forurening. For at beskytte grundvandet mest muligt inden for BNBO har Folketinget vedtaget, at BNBO senest skal udlægges som sprøjtefri zoner i midten af 2024.
Indsatsen inden for BNBO er målrettet erhvervsmæssig anvendelse af pesticider. Svendborg Kommune og VA har udpeget de BNBO i kommunen, hvor der er behov for en styrket indsats for at beskytte grundvandet mod forurening med pesticider og er i dialog med de berørte lodsejere.
Indtil videre er der indgået frivillige dyrkningsaftaler svarende til 75 % af BNBO-arealet på VA’s kildepladser.
BNBO på VA's kildepladser udgør i alt ca. 1 km2, hvilket svarer til ca. 2 % af indvindingsoplandets samlede areal.
Læs mere om BNBO i VA’s strategi for grundvandsbeskyttelse.
Du har også en rolle at spille, når det kommer til at sikre fremtidens drikkevand.
Et gram sprøjtegift kan forurene 10 millioner liter drikkevand, og ved at undgå sprøjtemidler i haven hjælper du med at passe på den blå guldgrube, som vi bor og lever ovenpå.
Du kan tilmelde din have som "giftfri have" eller få inspiration til at undgå sprøjtemidler ved at klikke her.
