Hvis du en enkelt gang har ekstra affald, kan du aflevere det ved siden af din beholder.
Restaffald kan afleveres enten i papirsæk eller plastsæk. Alle andre fraktioner skal afleveres i gennemsigtige plastsække, så skraldemanden kan se, hvad der er i.
Du skal bestille afhentning af den ekstra sæk via vores webshop - klik her for at komme til webshop.
Pap/papir: Skal i en klar plastsæk, maks. 110 liter og 15 kg. Det er gratis at få afhentet pap/papir, men du skal alligevel bestille afhentning. Der skal ikke knude på posen. Pap og papir skal ligge løst i sækken, så den let kan tømmes.
Glas/metal: Skal i en klar plastsæk, maks. 110 liter og 15 kg. Det er gratis at få afhentet glas/metal, men du skal alligevel bestille afhentning. Der skal ikke knude på posen. Vigtigt: Der må ikke komme glasskår/smadret glas i sækken.
Madaffald: Skal i en klar plastsæk, maks. 110 liter og 15 kg. Det koster 50 kr. at få hentet madaffald. Det skal bestilles via webshop. Der skal knude på posen.
Restaffald: Skal i en plast- eller papirsæk, maks. 110 liter og 15 kg. Det koster 50 kr. at få hentet restaffald. Det skal bestilles via webshop. Der skal knude på posen.