Du skal ikke være bekymret, når gadelysene ikke tænder mandag aften. Det skyldes, at vi træder ind i vejbelysningens ”sommertid”, hvor gadelysene uden for Svendborg bymidte er slukket permanent. I Svendborg bymidte vil gadelysene fortsat være tændt hele natten.
”Sommertiden” løber fra mandag den 8. maj til lørdag den 5. august.
Store energibesparelser
Der er gennem de senere år opnået en stor reduktion af elforbruget på vejbelysningen, som er faldet fra 4 millioner kWh i 2010 til 1,2 millioner kWh i 2021.Det skyldes især, at der er skiftet til LED-armaturer i lygtepælene, ligesom der er indført natslukning, og lyset i bymidten er blevet dæmpet med 50% om natten.
Sådan tænder og slukker gadelyset
Vintertid (6. august – 7. maj)
- Hverdage: Sluk kl. 23 - tænd kl. 6
- Weekend: Sluk kl. 2 - tænd kl. 8
Sommertid (8. maj – 5. august): Gadelyset slukkes helt i alle de mørke timer (ingen vejbelysning aften og nat), både hverdage og weekender.