Gå til indhold

Kompost fra genbrugsstationen

Året rundt har du mulighed for at hente gratis kompost på Svendborg genbrugsstation og Hesselager genbrugsstation.

Hvornår og hvordan kan komposten afhentes

Du kan altid hente gratis kompost på vores genbrugsstationer. Det meste af året skal du selv sørge for at læsse det, men i foråret og i sensommeren har vi planlagt dage, hvor personalet vha. en læssemaskine kan hjælpe dig med at fylde traileren - så du slipper for det hårde arbejde.

Datoer for læsning af kompost
I listen nedenfor, kan du se hvilke datoer, det er muligt at få hjælp til læsning af kompost.

Svendborg genbrugsstation

Få hjælp til læsning af kompost kl. 10-14 på følgende dage:

  • Søndag den 5. april
  • Mandag den 6. april
  • Lørdag den 11. april
  • Lørdag den 18. april
  • Lørdag den 25. april
  • Lørdag den 16. maj
  • Lørdag den 23. maj
  • Lørdag den 5. september
  • Lørdag den 26. september

Kompostorm kan afhentes (så længe lager haves):

  • Fra lørdag den 14. maj
Hesselager genbrugsstation

Spørg personalet, om de har mulighed for at hjælpe med læsning af kompost. Mulighederne afhænger af, hvor travlt der er på pladsen.

Hvor kommer komposten fra

Komposten laves af det haveaffald, som indsamles på genbrugsstationerne - husk derfor altid at aflevere 'rent' haveaffald, dvs. uden jord, sten og plastik. Det indsamlede haveaffald varmekomposteres, og herved dør ukrudtsfrø og evt. snegleæg. 
Der tilsættes ikke noget til komposten.

Hvad er komposten egnet til

Du kan bruge komposten til at blande i din havejord, hvorved den forbedrer jordens struktur og vandholdbarhed, samt tilfører jorden vigtige næringsstoffer - til gavn for dine planter. Komposten er således egnet som bunddække i køkkenhaven og i andre bede samt til topdressing af græsplæner.