Gå til indhold

Vi søger en kontorelev

Vi tilbyder en 2-årig kontoruddannelse med speciale i administration. Du vil få en afvekslende hverdag med masser af udfordringer og en stor kontaktflade til både kolleger og kunder.

Du bliver en del af en moderne virksomhed med ca. 110 ansatte. Vi arbejder med affald, vand, spildevand, vejbelysning og vedvarende energi.

Du vil møde opgaver indenfor bl.a.

  • Kundebetjening og HR
  • Budget, regnskab, bogføring og opkrævning
  • Kommunikation og formidling
  • Generel administration

Om dig

  • Du har lyst til at lære nyt og tager initiativ
  • Du er sød og rar, trives med en uformel tone og har let til smil
  • Du kan arbejde selvstændigt, men du kan også spørge, når du er i tvivl

Vi tilbyder

  • En spændende stilling i en virksomhed, der arbejder med bæredygtighed
  • Søde og rare kolleger og en arbejdsplads hvor samarbejde og trivsel er i fokus
  • En hverdag, hvor der er højt til loftet, og hvor din mening bliver hørt og taget seriøst

Kvalifikationer
Du skal have bestået - eller forvente at bestå - en af de følgende uddannelser med adgangsgivende niveauer: EUX, HHX, HTX, HF eller STX suppleret med 5 ugers tillægsuddannelse rettet mod kontor (EUS), HG, HGV eller HGS med adgang til at påbegynde kontor med specialet i administration.

I din ansøgning skal du vedlægge relevante eksamensbeviser/standpunktskarakterer og gerne udtalelser fra eventuelle jobs/fritidsjobs.

Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er på 37 timer om ugen, og løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst. Opstart er 1. september 2026.