Gå til indhold

Genbrugsstationer

Som borger i Svendborg Kommune kan du aflevere forskellige typer affald og ting til genbrug på vores to genbrugsstationer i Svendborg og Hesselager.

Regler for besøg på genbrugsstationerne
  • Du kan aflevere mindre mængder af affald, hvilket svarer til den mængde, som kan være i en almindelig personbil og en almindelig trailer
  • Du kan aflevere de affaldstyper, der fremgår af skiltningen
  • Affaldet skal være sorteret korrekt: Brug sorteringsguiden
  • Affaldet skal afleveres i løs vægt, eller være pakket i gennemsigtige sække, som tømmes ned i containerne
  • På genbrugsstationerne er der kun adgang for køretøjer med en totalvægt under 3500 kg.
  • Affald i større mængder skal afleveres gennem en affaldstransportør til modtageanlæg
  • Klunsning fra containerne er forbudt

Du kan altid spørge personalet, hvis du er i tvivl.

Sorter dit affald korrekt hjemmefra

Hvis du sorterer dit affald hjemmefra, er det nemmere for dig at aflevere i de rigtige containere på genbrugsstationen.
Men korrekt affaldssortering bidrager også til genanvendelse, reducerer også Co2-udledning, sparer energi, og skåner miljøet.

Med brug af vores sorteringsguide, bliver din affaldssortering både nem og mere korrekt.
Find sorteringsguiden her.

Aflever til genanvendelse og genbrug

Når du sorterer korrekt og afleverer dit affald i containerne på vores genbrugsstationer, sørger vi for, at dét affald, som er egnet, sendes videre til genanvendelse, så det kan bidrager til nye produkter.

Vi tager også imod ting til direkte genbrug, der er i så god stand, at andre vil kunne få glæde af dem.

Hent gratis kompost på genbrugsstationerne

Året rundt kan du hente gratis kompost på genbrugsstationerne. På planlagte datoer hjælper vi dig også med at læsse den.

Læs mere