Plastik er opbygget af kulstof og andre atomer, som er sammensat til lange polymerer. I den konventionelle plast udvindes kulstoffet fra fossile brændstoffer som olie og naturgas, men kulstoffet kan også udvindes fra biologisk materiale som fx majs.
Plastpolymererne er sammensat af monomerer. I produktionsfasen er det den helt specifikke rækkefølge af monomerer samt tilsætningen af forskellige kemikalier, som er afgørende for, hvilken type plast, man får produceret.
Plast består af mange forskellige polymersammensætninger, afhængigt af hvilke egenskaber det skal have – f.eks. om det skal holde på lugt fra fødevarer, være bøjeligt eller fast, og så videre.
Derfor skal plast eftersorteres i forskellige plasttyper inden, det kan genanvendes.
Man arbejder på højtryk, både politisk og teknologisk, på at finde gode løsninger på plastproblematikken.
Blandt andet udvikles robotteknologi til eftersortering af plast og teknologier, der kan lave plast om til olieprodukter.
Politisk er der krav på vej til producenter om, at emballage skal designes, så det er muligt at genanvende.
På Fyn er der et samarbejde i gang mellem kommuner, affaldsselskaber og Syddansk Universitet, hvor man ser på alternative muligheder for at indsamle og genanvende plast.
Centralt her er ønsket om at etablere et fælles eftersorteringsanlæg, hvor plast kan afleveres sammen med restaffald og udsorteres maskinelt.
På eftersorteringsanlægget vil man kunne udsortere plast i de specifikke plasttyper, og noget af det kan gå direkte til genanvendelse, det vil sige laves til plastpellets, der kan bruges til at støbe ny plast af.
Det, som er af for dårlig kvalitet til at blive genanvendt direkte, kan enten kemisk genindvindes – det vil sige, at man laver plasten til et olieprodukt, som kan bruges til ny plast – eller gemmes og bruges som brændsel på kraftvarmeværker i perioder med spidsbelastning.
Endelig vil et eftersorteringsanlæg også kunne udsortere andre materialer fra restaffaldet til genanvendelse, f.eks. mælke- og juicekartoner, som også vil skulle genanvendes i fremtiden.
Hvis det lykkes at etablere et fælles fynsk eftersorteringsanlæg, vil det formentlig betyde, at vi får fat i meget mere plast fra husholdningerne, og samtidig får vi en bedre sortering og udnyttelse af plasten, end vi har i dag.
Svendborgenserne sorterer plast som aldrig før, og de bruger i høj grad genbrugsbilen (tidligere storskraldsindsamling).
Fra februar 2020 til februar 2021 mere end femdoblede vi den mængde plast, vi indsamler med genbrugsbilen fra 4 ton i februar 2020 til 22 ton i februar 2021!
Hvis vi lægger mængden af plast fra genbrugsstationerne sammen med den indsamlede plast fra genbrugsbilen, nåede vi i 2020 op på 540 ton indsamlet plast, 100 ton mere end i 2019. Al den plast, der kan genanvendes, bliver smeltet om til nye produkter.
Betegnelsen ”bioplast” knytter sig til det materiale, som plasten er lavet af, og bioplast er netop produceret af biologisk materiale som fx sukkerrør, majs eller bioaffald.
Man vil kunne producere de samme plasttyper som fx PP og PE, uanset om plasten er baseret på plantemateriale eller olie.
Selvom plasten er lavet af planter, betyder det derfor ikke, at den er nedbrydelig. Det betyder, at bioplast kan indsamles sammen med og genanvendes på lige fod med den konventionelle plast, der er produceret af olie.
Fordele ved bioplast sammenlignet med konventionel plast er, at når plasten produceres af plantemateriale, sparer vi på vores forbrug af fossile brændstoffer i produktionsfasen.
Som nævnt ovenfor er bioplast velegnet til genanvendelse, men i de tilfælde hvor plasten ikke bliver genanvendt men i stedet afbrændes, vil den mængde CO2, der udledes ved afbrænding af bioplast desuden være mere klimaneutral sammenlignet med afbrænding af olie-baseret plast.
Men verden er ikke sort hvid, og der er mange perspektiver på, hvorvidt bioplast er et godt alternativ til den konventionelle plast, da biomasse (inkl. restbiomasse) er en knap ressource, som vi gerne vil udnytte til mange forskellige formål, og der er uenighed om, hvorvidt bioplast er den bedste måde at udnytte ressourcen på.
Betegnelsen ”bionedbrydelig” eller ”komposterbar” plast knytter sig til, hvordan plasten nedbrydes. Bionedbrydelig plast kan således både være produceret af olie og af plantemateriale.
Det særlige ved bionedbrydelig plast er, at der i produktionsfasen tilsættes stoffer til plasten, som gør, at plasten efterfølgende kan nedbrydes af naturlige mikroorganismer som bakterier og svampe.
Men… der skal være helt specifikke forhold til stede i et kontrolleret miljø, før bionedbrydelig plast i sidste ende bliver nedbrudt til næringsstoffer, vand og CO2. Disse forhold vil ofte kun være opfyldt på industrielle behandlingsanlæg, og derfor kan man ikke bare smide bionedbrydeligt plast i naturen eller lægge det i komposten på lige fod med bananskrællen eller æbleskroget.
Bionedbrydeligt plast er derfor ikke så godt, som man umiddelbart kan tro, da denne type plast reelt kun bliver nedbrudt, når den sendes til kompostering på særlige behandlingsanlæg.
Derudover kan bionedbrydelig plast ikke genanvendes, hvorfor det skal sorteres som restaffald, som bliver brændt af på forbrændingsanlægget.
