Gå til indhold

Fejr Vandets Dag sammen med os

Vi gi'r igen

22. januar 2024

Vi inviterer alle 0. klasser i Svendborg Kommune til fejring af Vandets Dag i hele marts måned. Alle tilmeldte elever får en gratis drikkedunk.

Vandets Dag d. 22. marts er en FN-temadag, der sætter fokus på vores rene drikkevand. Vi udvider mærkedagen og tilbyder undervisning om vand på jeres skole i marts måned. Her vil I opleve dukketeatret ”Victor Vanddråbes vandvej”, som efterfølgende danner grundlag for vores snakke og undersøgelser. 

Hvad?
Besøget på jeres skole varer ca. 1,5 time og vil indeholde:

  • Dukketeatret ”Victor Vanddråbes vandvej”, som handler om den lille vanddråbe, Victor, som kommer igennem hele vandets kredsløb
  • Elevaktiviteter, hvor vi bl.a. bruger vores sanser og finder ud af, hvor meget vand vi bruger og omgiver os med

Læringsmål for besøget

  • Eleverne ved hvordan rent drikkevand produceres
  • Eleverne har kendskab til vandets kredsløb
  • Eleverne får indblik i hvad der sker med det vand, vi har brugt

Hvor og hvornår?
Besøget foregår på jeres skole for én 0. klasse ad gangen og kan bookes i hele marts. Man kan booke til to klasser på samme skole samme dag med minimum en halv times pause imellem. Det er en fordel, at vi kan være i et lokale, hvor det ikke gør noget, hvis gulvet bliver beskidt og/eller vådt.

Hvordan?
Forløbet bookes ved at sende en mail til besog@vandogaffald.dk eller ringe på tlf. 63215526 eller 63215527.

Gratis drikkedunke
Alle tilmeldte elever får en gratis drikkedunk, når vi besøger jer.

Interesseret i flere undervisningstilbud?

Læs mere om alle vores undervisningstilbud her.

Del artikel

Relaterede nyheder