VA har igangsat en række tiltag for at minimere spredning af Coronavirus.
VA leverer drikkevand til 2/3 af svendborgenserne, håndterer alle kloakker og renseanlæg og driver kommunens to genbrugsstationer, og som forsyningsvirksomhed, er vi nødt til at være ekstra påpasselige.
”Vi er leverandør af en vigtig infrastruktur. Derfor har vi en særlig forpligtelse til at sikre, at så mange som muligt af vores medarbejdere forbliver raske, så vi kan opretholde vores aktiviteter”, siger direktør for VA, Ole Steensberg Øgelund.
Derfor har VA iværksat et beredskab for alt personale, så de beskyttes mest muligt mod smitte. Det betyder, at:
- Genbrugsstationen i Svendborgs åbningstider ændres fra torsdag den 12.marts til 7.30-16.30 alle dage. NB: Åbningstiderne gælder både for private og erhverv.
- Genbrugsstationen i Hesselager ændrer ikke på åbningstiderne.
- På begge genbrugsstationer lukkes for alle aktiviteter med direkte genbrug, såsom bytterum, genbrugsbyggemarked, mm.
- Administrationen på Ryttermarken 21 er lukket for personlig betjening. Man kan fortsat kontakte administrationen telefonisk eller på mail.
- Informationsbilen, som kører rundt og fortæller om nye affaldsordninger, er foreløbigt aflyst frem til 21. marts.
- Medarbejdere i VA deltager ikke i arrangementer, kurser og eksterne møder
Følg med på VA’s hjemmeside, hvor eventuelt andre ændringer vil fremgå: www.vandogaffald.dk
For yderligere oplysninger kontakt:
direktør for VA, Ole Steensberg Øgelund, mobil 30 16 49 00