Vand og Affalds kunder skal i efteråret 2025 igen vælge 2 forbrugervalgte medlemmer og 4 suppleanter til bestyrelsen.
Vil du stille op og gøre din indflydelse gældende?
Du skal være myndig og have interesse i vores forskellige forsyningsområder, som du kan læse meget mere om her på hjemmesiden. Du behøver ikke at bo i Svendborg Kommune, men du skal kunne samle 10 stillere, som er kunder ved Vand og Affald, og som vil bakke op om dit kandidatur.
Ønsker du ikke at stille op, kan du som kunde i Vand og Affald stemme til vores forbrugervalg og på den måde være med til at vælge, hvilken kandidat der skal træde ind i vores bestyrelse som forbrugervalgt medlem.
De forbrugervalgte bestyrelsesmedlemmer vælges for en periode på fire år og indtræder i bestyrelsen på den førstkommende ordinære generalforsamling i 2026.
Som bestyrelsesmedlem i Vand og Affald er du med til at tage vigtige strategiske beslutninger inden for vand, spildevand, affald og vedvarende energi samt have indflydelse på alle de gode klimaløsninger i Svendborg og på Sydfyn.
Hold øje her på siden til september, når vi sætter valget i gang.