Af Pia Duus Jensen, Vand og Affald
De seneste uger har vi på DR1 kunnet følge med i dokumentar-serien Hvorfor plastik?, der fra flere vinkler undersøger problemerne med plast. Plast er et smart materiale, og vi må siges at være mere eller mindre afhængig af den. Men plasten er også problematisk, fordi den er fyldt med kemi, der kan gøre os barnløse og syge, og fordi den hober sig op som affald rundt omkring i verden i stedet for at blive genanvendt.
I dokumentaren Hvorfor plastik?: Genbrugsmyten møder vi bl.a. den britiske kvinde, Alison, som har tilmeldt sig en returordning for emballager og sorterer chipsposer, rengøringsprodukter og slikposer på vegne af sit nabolag for – tror hun – at sende dem til genanvendelse, så de bliver til nye plastprodukter. Men som dokumentaren viser, ender i hvert fald en del af hendes nøje indsamlede og sorterede plast i Bulgarien, hvor den ligger og venter på at indgå som brændsel i cementproduktion.
Når Svendborg sorterer plast
I Svendborg Kommune indsamler vi også forskellige former for plast.
Vi har opdelt det i hård plast, folie/blød plast og emballageplast (en blanding af småt hård og blød plast). Det mest problematiske i forhold til genanvendelse er emballageplasten, som er emballager fra fødevarer og andre ting i husholdningen. Den indsamler vi (sammen med mad- og drikkekartoner) med genbrugsbilen og på genbrugsstationerne, hvorfra den sendes til Nyborg, presses til baller og eksporteres til Tyskland.
Her har vores (danske) aftager lejet sig ind på et anlæg, der udsorterer plasten efter plasttype (f.eks. PP, PE, PET), bl.a. ved hjælp af ballistisk sortering, infrarødt lys og laser. En del af det sorterede plast forarbejder de selv til piller, som er klar til at støbe ny plast af, mens de sælger andet videre til andre dele af plastindustrien.
Den særligt problematiske plast
En del af emballageplasten er dog af en kvalitet, der ikke kan laves til piller. Det er den type plast, vi også ser flere eksempler på fra lossepladsen i Bulgarien. Den består ofte af flere lag plast, der er limet eller smeltet sammen for at få en aromatæt indpakning. Udfordringen er, at disse sammensatte produkter ikke kan smeltes om igen. De bliver derfor som regel brugt til brændsel og fyld i cementproduktionen eller til produktion af paller eller blokke, der anvendes i byggeriet – altså produkter uden særlig høj værdi og hvor plasten reelt forringes. En tredje mulighed er kemisk genvinding, hvor plasten laves til olie, som der kan laves ny plast af, det er dog stadig en ret ny teknologi, og ofte er udbyttet lavt.
Hos Vand og Affald har vi bedt om, at denne type plast bruges til produktion af paller og blokke til byggeriet.
Vores aftager måler på al plast, der kommer ind på deres anlæg fra Svendborg Kommune. I den seneste rapport for emballageplasten for september måned kan vi se, at omkring 42% af emballageplasten er udsorteret i rene plasttyper (og en lille del jern og mad- og drikkekartoner), 31% er endt som mixed plastic, altså det der kan bruges til paller og blokke, og 27% er affald, der går til forbrænding og energiudnyttelse.
Vores aftager garanterer i øvrigt, at alt plast bliver behandlet i Europa, og at de følger efterbehandlingen af plasten.
Bliv ved med at sortere dit plast
Kan vi leve med det? Giver det overhovedet mening at indsamle plasten for at lade en stor del gå op i røg eller blive til lavkvalitetsprodukter? Og hvad er alternativet?
Først og fremmest: Plastområdet er under udvikling! Teknologien for behandling af plast udvikler sig hele tiden, og med mål fra regeringen om 60% reel genanvendelse af det indsamlede plast er både affaldsselskaber og aftagere optaget af at udvikle og forfine teknologien. Industrien, der fremstiller plastemballagen, er også under udvikling, og et emballagedirektiv er på vej, som i 2025 vil stille krav om, at emballager fremstilles med henblik på genanvendelse.
Så den plast, der lige nu bliver til lavkvalitetsprodukter, vil forhåbentlig i fremtiden blive erstattet af bedre plasttyper, og vi vil blive bedre til at genanvende plasten, så den indgår i en reel cirkulær økonomi.
Når vi genanvender et kilo plast, har vi sparet to liter olie. Alternativet til at vi indsamler, udsorterer og behandler plasten er, at vi brænder den med deraf følgende CO2-udledning og ressourcespild. Det er ikke en gangbar vej.
Vores opfordring er derfor, at du bliver ved at sortere dit plastaffald. Hvis du vil gøre tiltag for mindske mængden af plastaffald, er det også en god ide. Det kan være at købe fødevarer, der ikke er indpakket, eksempelvis fra lokale producenter. Men når du har plast, så sørg for at sortere den efter vores vejledninger, så lover vi til gengæld at gøre, hvad vi kan, for at skubbe på for en bedre genanvendelse.
