Klummen er skrevet af Pia Duus Jensen og bragt i Ugeavisen Svendborg 7. april 2020
Jeg kan undres over, hvordan man har fået ideen til at undersøge sammenhængen mellem lykke og affaldssortering – til gengæld glædes jeg over måske at kunne se frem til affaldssortering på recept.
Ifølge rapporten er der fire mulige årsager til sammenhængen mellem affaldssortering og bedre livskvalitet. Én forklaring er, at bæredygtig adfærd er årsag til større tilfredshed med livet – mens en anden forklaring modsat hælder til, at hvis man er lykkelig, er man også mere tilbøjelig til at affaldssortere. En tredje forklaring lyder, at man oplever styrket, lokalt fællesskab – og dermed større trivsel – ved at deltage i projekter med affaldsminimering. Endelig peger en fjerde forklaring på, at lykke og affaldsforebyggelse påvirkes af en tredje bagvedliggende faktor, eksempelvis et personlighedstræk som at være en person, der drager omsorg for sine medmennesker.
Affaldssortering styrker fællesskaberne. I rapporten har de blandt andet talt med beboere i landsbyen Tversted nær Hjørring med 554 indbyggere, hvor de over en periode på et år kørte et forsøg med nulskrald. I nulskraldsprojektet skulle indbyggerne minimere deres affald – både ved at have fokus på mindre forbrug og ved at genbruge og genanvende så meget som muligt.
Det gav en ny oplevelse af fællesskab i landsbyen. Man begyndte at tale med folk, man ikke tidligere havde talt med, og en tur til købmanden kan nu pludselig tage lang tid, fordi man møder så mange, man kender. Rapporten anbefaler ligefrem projekter med affaldssortering til kommuner, der vil styrke deres lokalsamfund.
Det kommer måske ikke som en overraskelse – vi ved nok godt alle sammen, at det giver en følelse af fællesskab at lave noget sammen med andre. At snakken falder lettere, når vi sammen maler rækværket i andelsforeningen eller ordner fællesarealet i grundejerforeningen.
Derfor synes jeg også, det er ret fedt, at man med de nye affaldsordninger får nye muligheder for at dele affaldsløsning med sin nabo. I dag er det kun andelsboligforeninger, lejeboliger og lignende, der kan dele affaldsbeholdere. Men med de nye affaldsordninger kommer alle til at kunne dele affaldsbeholder med naboen – eller med hele vænget.
Det kan der være mange gode grunde til. Det kan være, at man ikke synes, man har plads til de to affaldsspande på hver 240 liter, som er den mindste løsning, man kan få. Det kan også være, at man ikke har så meget affald, at man kan fylde en hel spand op. Eller man kan have lyst til at spare lidt penge: Vi forventer, at man vil kunne spare 25-30 % ved at dele affaldsbeholder med naboen.
Men den allerbedste grund er måske alle de gode stunder, det kan føre til: Gode snakke om hvordan affaldet genanvendes, fælles arbejde med etablering af fast underlag til affaldsspanden, en lille sms når spanden er kørt frem til tømning.
Her på min lille vej har jeg bejlet til naboerne: Skal vi dele affaldsbeholder? Vi har allerede en hyggelig sms-udveksling hver anden mandag aften, når den af os, der først får sat spanden frem til tømning, lige sender den anden en reminder og får en tommelfinger retur. Vi har snakke om, hvor rent det genanvendelige affald skal være, hvor meget der bliver genanvendt, hvordan man kan indrette sig i køkkenet, og hvorfor plast er så besværligt. Okay, jeg er nok også en smule nørdet – men I kan jo også tale om noget andet. For det at være fælles om affaldet er jo bare en anledning til at lære hinanden bedre at kende.
Hvis du får lyst til at dele affaldsbeholder med din nabo, så læs mere om mulighederne på vores hjemmeside www.vandogaffald.dk/affald/vi-gir-igen-nye-affaldsordninger-2020/faellesloesning.
