Klumme: Hvad betyder den nye affaldsaftale for os i Svendborg?

Af Pia Duus Jensen, Vand og Affald

I Svendborg – og i mange andre kommuner landet over – er vi i fuld gang med at udrulle nye affaldsordninger. Det er vi selvfølgelig først og fremmest fordi, affaldssortering er en rigtig god ide: Hvis vi alle sorterer vores husholdningsaffald frem for at sende det til forbrænding, kan vi reducere danskernes CO₂-udledninger ganske betragteligt, samtidig med at vi sparer miljøet for forurenende stoffer og passer på ressourcerne.

Men der er også politiske krav, der spiller ind. Senest i 2022 skal vi leve op til den tidligere regerings målsætning om, at 50 % af affaldet fra de danske husholdninger skal indsamles med henblik på genanvendelse (her har man fokus på materialerne pap, papir, glas, metal, plast, madaffald og træ). Og vi kan se frem til, at kravene bliver højere endnu.

Tirsdag den 16. juni indgik et flertal af folketingets partier en ny aftale om en ”klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi”. Aftalen indeholder en række initiativer for affaldsindsamling og -afsætning, foruden aftaler for vandsektoren. Når det kommer til den del, der berører vi almindelige borgere mest – nemlig sortering og indsamling af affaldet – hedder det i aftalen, at affaldssortering skal strømlines i de forskellige kommuner.

Senest fra 1. juli 2021 skal kommunerne indsamle 10 forskellige slags affald ved husstanden, nemlig pap, papir, glas, metal, plast, madaffald, drikke- og fødevarekartoner (f.eks. fra mælk og juice), farligt affald, restaffald, og tekstil (tekstil først fra 2022). Plast har en særlig rolle i aftalen, for fra 2022 skal kommunerne stille krav om 60 % reel genanvendelse af det indsamlede plastaffald.

Undervejs i forhandlingerne om affaldsaftalen blev det nogle steder fremlagt som om, at vi nu skal have 10 skraldespande i indkørslen. Det er dog ikke tilfældet, for selvom der skal indsamles 10 forskellige materialer, må nogle af materialerne ligesom i dag gerne blandes i spanden.

Heldigvis er der heller ikke noget i aftalen, der spænder ben for den affaldsordning, vi er i gang med at udrulle i Svendborg. Med de nye ordninger indsamler vi pap/papir (blandet), glas/metal (blandet), madaffald og restaffald i spande ved husstanden (i alt to spande, som hver er delt i to rum og dermed har plads til de fire fraktioner). Farligt affald udleverer vi fra årsskiftet røde kasser til.

Men hvad så med plast, drikke- og fødevarekartoner og tekstil, som ikke er en del af de nye affaldsordninger i Svendborg? Skal vi til at sætte en tredje spand ud til det? Det ser ikke umiddelbart sådan ud. Ifølge affaldsaftalen vil der være mulighed for at ”etablere en teknologisk løsning [fremfor en ekstra spand ved husstanden], hvis løsningen kan sikre sammenlignelig kvalitet i genanvendelsen og samme lave grad af spild som særskilt indsamling medfører”.

Som vi læser det hos Vand og Affald – og her må vi tage forbehold for fejltolkninger og for, at vi ikke kender den præcise udmøntning af aftalen endnu – betyder det med andre ord, at hvis vi kan finde på løsninger for plast, drikke- og fødevarekartoner og tekstil, der giver en lige så god genanvendelse som indsamling i en separat spand ved husholdningen, så kan vi få lov til det.

Dermed behøver vi formentlig ikke udlevere en tredje spand, men kan i stedet kan gå videre ad den vej, vi hidtil har fulgt:

Som beskrevet i klummen ”Hvad skal der ske med plasten”, Ugeavisen Svendborg den 28. april, er vi på Fyn i fuld gang med at undersøge andre muligheder for bl.a. plast end indsamling i en spand. Vi er i gang med et forprojekt, som skal afdække muligheden for at indsamle plast sammen med restaffald (der jo fremover ikke indeholder madrester og derfor er rimeligt tørt) og udsortere det på et eftersorteringsanlæg. Foruden plast vil vi også kunne udsortere mælkekartoner og poser med tekstil på denne måde – foruden andre materialer.

Argumenterne for at vælge sådan en løsning er flere: Man forventer, at vi på den måde vil kunne indsamle mere plastaffald, end hvis vi sætter en spand op til det (fordi for meget plast stadig ender i restaffald, selvom man får en spand til det), kvaliteten af den udsorterede plast ser ud til at blive bedre – og man undgår at opstille en ekstra spand, som både er dyr, fylder i indkørslen og er CO₂-belastede. En dyr og klimabelastende post ved affaldsindsamlingen er faktisk kørslen rundt efter spande.

Med det, vi ved indtil nu, er det korte svar på spørgsmålet ”Hvad betyder regeringens nye affaldsaftale for os i Svendborg?” følgende: ”Som det ser ud nu, kan vi fortsætte udrulningen af de nye affaldsordninger, og vi kan fortsætte forprojektet, der skal afdække, om vejen frem er en tredje spand ved husstanden eller et eftersorteringsanlæg, der bl.a. kan tage plast, drikke- og fødevarekartoner og tekstil ud af restaffaldet”.

Denne klumme er offentliggjort tirsdag den 24. juni. Vi tager forbehold for, at der kan være sket politiske ændringer efter offentliggørelsen.

Fakta:

• Ifølge den affaldsaftale, som de fleste partier indgik den 16. juni, skal kommunerne fremover strømline affaldssorteringen og indsamle følgende materialer ved husstanden: Pap, papir, glas, metal, plast, madaffald, tekstil, drikke- og fødevarekartoner (f.eks. fra mælk og juice), farligt affald og restaffald.
• Dog åbner aftalen mulighed for, at man kan erstatte enkelte spande ved husstanden med en teknologisk løsning, hvis denne sikrer lige så god kvalitet i genanvendelsen.
• Aftalen får i første omgang ikke nogen betydning for den affaldsordning, vi er i gang med at udrulle i Svendborg Kommune.
• På Fyn skal et forprojekt afdække, om det giver mening at indsamle plast, drikke- og fødevarekartoner og tekstil sammen med restaffald og udsortere det til genanvendelse på et eftersorteringsanlæg, i stedet for at sætte en ekstra spand op ved husstanden.