Gå til indhold

Klumme: På tide med en ny forståelse af affald

Vi gi'r igen

25. marts 2020

Der er nye affaldsordninger på vej i Svendborg Kommune: I september begynder vi at udlevere nye affaldsbeholdere og senest 1. januar 2021 er hele Svendborg Kommune i gang med at sortere. I beholderne kan du aflevere pap/papir (samme rum), glas/metal (samme rum), madaffald og restaffald, alt sammen materialer der bliver til nye produkter, biogas, gødning eller energi. Samtidig øger vi fokus på at indsamle plast gennem storskraldsordningen og på genbrugsstationen. Klummen her er den første af en række affaldsklummer fra Vand og Affald, og i løbet af de følgende måneder vil det bl.a. handle om baggrunden for de nye affaldsordninger, hvordan du kan indrette dig godt inde og ude, hvorfor vi ikke uddeler en beholder til plast, og hvad der sker med materialerne, når vi har hentet dem.

Men i dag skal det handle om affald. For hvad mener vi egentlig, når vi taler om affald? Og kan vi give ordet en ny – og mere positiv – betydning?

Hvis vi ser i ordbogen, er affald ”materiale eller ting som er smidt væk, kasseret eller udskilt pga. ringe (brugs)værdi” (Den Danske Ordbog) og nært beslægtet med ord som ”skrald”, ”urenhed”, ”smudsighed” og ”fnadder”.

Men går vi et par århundreder tilbage, var affald noget helt andet, nemlig en ressource.

I slutningen af 1700-tallet beskrev Dansk Ordbog affald som ”Nedfald af Modenhed eller Ælde”, eksempelvis ”Løvets Affald om Efterhøsten” – altså bladene, der falder til jorden og indgår i et nyt kredsløb. Frem til industrialiseringen bestod vores affald mest af aske, organisk affald og i mindre omfang ødelagte brugsgenstande, og vi genbrugte, reparerede og klunsede så meget som muligt.

Men med industrialiseringen og især efter det økonomiske fremskridt efter anden Verdenskrig opstod der nye affaldstyper. Ting blev ikke længere designet til at holde længe, maden blev emballeret i plast og metal, og i stedet for at reparere og genbruge, begyndte vi at købe mere nyt.

I dag vokser tankerne om genbrug og reparation igen. Vi taler om cirkulær økonomi, hvor målet er at lade materialerne gå i kredsløb så længe som muligt, og ressourceknaphed og klimakrise øger vores fokus på genbrug og genanvendelse. Men kun til en vis grad – vi forbruger stadig rigtig meget, vi emballerer vores madvarer som aldrig før, og vi bruger af Jordens ressourcer: Hvis alle i verden levede som vi danskere, ville der være brug for 4 jordkloder.

Derfor er det på plads lige at huske på den gamle forståelse af affald som ressource og grundlag for nyt liv. I stedet for at brænde vores affald, sådan som det sker med dagrenovationen i dag, kan vi med vores nuværende teknologi fremstille nye produkter, så affaldet indgår i kredsløbet og får nyt liv – ligesom træernes blade, der falder på jorden om efteråret. Det er derfor, vi alle sammen skal i gang med at affaldssortere.

Klummen er bragt i Ugeavisen Svendborg 10. marts

Del artikel

Relaterede nyheder