Gå til indhold

Nyt om skovrejsningsprojektet

Drikkevand

28. juni 2024

VA samarbejder med Svendborg Kommune og Naturstyrelsen om et skovrejsningsprojekt, hvor målet er at plante op mod 540 ha skov, som skal beskytte grundvandet. Nu er vi nået så langt, at vi skal til at planlægge, hvordan skoven skal se ud.

Skoven skal plantes i området omkring Skovmølleværket i Skårup. Hér henter vi ca. 1/3 af vores drikkevand. Indtil videre er der erhvervet 114 ha jord til projektet, så vi er godt på vej. Skoven kommer til at  fungere som en effektiv beskyttelse af grundvandet, da der ikke bliver sprøjtet og gødet i skoven, og dermed mindskes risikoen for, at grundvandet bliver forurenet med nitrat og pesticider. Skoven optager også CO2 fra luften, øger biodiversiteten og kommer til at fungere som et rekreativt område.

Efter sommerferien skal vi i gang med at begynde planlægningen af, hvordan skoven skal se ud. Det kommer til at foregå gennem en borgerinddragende proces, hvor borgere og naboer inviteres til at komme med forslag til planerne for skoven. 

Startskuddet til processen bliver en temadag, der finder sted lørdag den 31. august. Her er alle interesserede velkomne til at deltage.

Du kan læse flere detaljer om status for skovrejsningsprojektet og om temadagen her i nyhedsbrevet.

 

Del artikel

Relaterede nyheder