Hovedpumpestationens funktion er at sende regn- og spildevand fra store dele af kommunen sikkert videre til Egsmade renseanlæg.
Den nye hovedpumpestation kommer til at indgå som en synlig og integreret del af det nye havneområde.
Bygningen, der skal rumme selve pumpeanlægget, er tænkt udformet som et pumpehjul eller en snegl, og det er planen, at der skal være et rekreativt område på bygningens top, hvor besøgende kan nyde udsigten over havneområdet.
Vand og Affald står for udformningen af byggeriet, som startede op i september 2022 og forventes afsluttet inden udgangen af 2024.
Hvornår: Tirsdag den 9. april kl. 16.00-17.30
Mødested: Nordre Havnevej 2, 5700 Svendborg
Hvem: Alle interesserede
Pris: Deltagelse er gratis
Tilmelding: Ingen tilmelding bare mød op
Arrangør: Vand og Affald, Envidan og Arkil
Eventuelle spørgsmål til arrangementet kan rettes til Ole René Rasmussen på mail orr@vandogaffald.dk